Gillastugan 2017

I år stillede vi op som egen patrulje, det var den første turnering for Skovduer. Vi var i Sverige til den årlige Gillastugan. Turen blev afholdt med Grib Skov Trop, Frederiksborg Trop, Kong Valdemars Trop og to fra Ravnetroppen.
I år var der konference i Gillastugan. Konferencen handlede om fem runesten som var blevet fundet i Skandinavien. Stenene blev spredt under guderne Odin og Thor.

Vi skulle høre om stenene, men det eneste som stod skrevet var, at der kun var fire sten. En spejder havde fundet en 5. sten, så vi skulle hjælpe med at forklare stenens betydning. Men natten til lørdag blev fire sten stjålet af kappeklædte mennesker.
Vi skulle lørdag ud på en lille gåtur, og finde ud af hvem det var, og hvordan vi skulle få stenene tilbage. Vi fandt ud af at de kappeklædte mennesker var dværge, og en af dem som var til konferencen var dværgenes leder. Hvis dværgene fik alle stenene kunne de tilkalde Ymer og nedlægge vores verden. Vi gik tidligt i seng den aften, efter en lang sjov dag.

Vi blev vækket natten til søndag, da den femte sten var blevet stjålet. Vi skulle skynde os op, og meldte klar foran hytten. Vi løb rundt til forskellige poster, og fandt ud af de var i gang med at tilkalde Ymer. Alle spejderne sneg sig hen hvor ritualet blev afholdt, og det lykkedes os at afværge ritualet. Vi gik derefter i seng igen.

Næste dag lavede vi lidt forskellige aktiviteter og sluttede derefter med en flagparade. Så tog vi hjem til Danmark igen.

- Af Ida-Marie, PA i Skovduer

 
De Gule Spejdere | info.kht(at)konghardeknudtrop.dk
Jyskweb 2008