Pakkeliste

Der er ikke en facitliste over hvilke ting man skal have med. Dog kan man med fordel medbringe følgende, når ulvene skal på tur. Det kan heller ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at ulven selv pakker sin rygsæk. Så ved ulven nemlig selv hvad der er pakket og hvor det er.

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Fuld uniform (uniform, tørklæde, bælte og spejderstrømper)
  • Skiftetøj til de fleste dage
  • Gummistøvler
  • En lille lygte
  • Spisegrej (tallerken, kop, bestik og viskestykke)
  • Regntøj
  • Toiletsager
  • Drikkedunk
  • Håndklæde og badetøj (til sommerlejren)
  • Evt. et sovedyr til nætter hvor man savner mor og far
  • Varm trøje
  • Nattøj, evt. en lille hovedpude
  • Evt. medicin skal afleveres med skriftlig instruktion

 

 

Knive

En ulveunge må gå med kniv til spejdermøder når han/hun har fået sit knivbevis. Knive kan fåes i mange forskellige varianter, og det kan være fordelaftigt at overveje hvilken størrelse ulvens kniv skal være. Jo større kniven er, desto større chance er der for at komme galt afsted. Derudover kan en lille rem der spænder kniven fast i skeden også være at foretrække, da ulvene som oftest hopper og springer rundt. Vi vil derfor anbefale en lille Mora-kniv så længe man er ulv. Mora-kniven kan købes i Spejdersport.

 

 

Bukser og shorts

Selvom man som spejder tager vanskeligheder med godt humør, så er det alligevel træls at rende rundt med et par våde bukser. Vi anbefaler derfor altid at man vælger et par friluftsbukser, meget gerne shorts så spejderne kan have spejderstrømper på. Friluftsbukser tørrer væsentligt hurtigere end f.eks. cowboybukser, og er langt mere praktiske for børnene. Derudover kan vi kun anbefale at stropperne i bukserne er store nok til spejderbæltet, således det ikke falder af når ulvene løber og leger. Det sikrer også børnene imod at gå og tabe knive rundt omkring. 

 
De Gule Spejdere | info.kht(at)konghardeknudtrop.dk
Jyskweb 2008